top of page

Soulaima bliver protektor for Global Dignity


Soulaima Gourani sammen med Global Dignitys nye formand Lea Carina Frederiksen

PRESSEMEDDELELSE 27. FEBRUAR 2015 FRA SOULAIMA GOURANI

GLOBAL DIGNITY DANMARK FÅR NY FORMAND:

SOULAIMA GOURANI SIGER FARVEL EFTER 3 ÅR

Det var stifteren af Global Dignity Norges Kronprins Haakon, som opfordrede Soulaima Gourani til at starte organisation op i Danmark, og dermed sprede budskabet om værdighed for alle børn i verden. De to kender hinanden fra arbejdet som World Economic Forum´s Young Global Leader.

Soulaima Gourani er blevet en efterspurgt internationalt rejsende speaker, og giver derfor roret som formand videre til sin næstkommanderende DR journalisten Lea Carina Frederiksen.

De to har stået i spidsen for en af de største nye NGO succeser Danmark i mange år:

- Min vurdering er, at vi har fået omkring 10.000 børn og unge på skoler over hele landet, til at arbejde med konceptet Global Dignity: Vi har kåret Den mest værdige klasse, verdens første Værdighedens By, holdt venindedag hvor piger kan fejre venskaber, lavet ”make up fri mandage” kampagner, og sat piger og drenge deres rollemodeller i stævne. Skole efter skole har afholdt Global Dignity Dage for deres afgangselever, for at sikre at skolen sender dem ud i det nye kapitel af deres liv med et stærkt værdighedskompas, som de kan navigere efter når livet bringer dem modstand, eller når troen på sig selv og andre svigter.

- Tusinder af piger og drenge landet over er valfartet til vores Global Dignity Girls og Global Dignity Boys events, for at få inspiration, motivation, et spark bagi og for nogen et velfortjent frirum fra en hård og traumatisk hverdag, siger en stolt afgående formand som nu får rollen som protektor for Global Dignity Danmark.

- Jeg forlader en organisation der er stærk både økonomisk og kommercielt, med de mest utrolige ildsjæle involveret. Jeg er stolt, fordi vi har nedbrudt tabuer og opbygget selvtillid og selvværd hos mange danske unge. De skal turde tro på at de er gode nok præcis som de er. Der er så meget talent blandt vore unge teen-agere: det skal blot opdages, dyrkes og vedligeholdes.

Soulaima Gourani har de sidste tre år stået i spidsen for at etablere en helt ny organisation fra bunden: opbygning af virksomhedspartnerskaber, oplæring og ledelse af frivillige, mediepositionering, involvering af skoler og planlægning af events med tusindvis af deltagere.

- Nu 3 år senere er Global Dignity et veletableret NGO navn i Danmark, som høster respekt for kreativitet, hårdt arbejde og en klar mission om at sprede mere værdighed, og jeg ved at den nye formand Lea Carina Frederiksen med professionalisme, fleksibilitet og kreativitet vil lede Global Dignity Danmark godt ind i fremtiden fastslår Soulaima Gourani, som nu er på vej til Dubai for at kåre verdens bedste skolelærer som modtager en million dollars, og som en af Pavens nyudnævnte rådgivere snart skal globalisere hans peace through education program, og dermed fortsætter sit stærke engagement for børn og unge - ude i verden og som protektor for Global Dignity i Danmark.

Populære nyheder
Seneste nyheder
Arkiv
Søg på emner
Følg os
  • Facebook Clean Grey
  • Instagram Clean Grey
  • Twitter Clean Grey
bottom of page